Tidlig udredning af psykisk mistrivsel handler ikke om at sætte en diagnose på enhver svær periode. Formålet er at undersøge forandringer og afklare, om der er behov for hjælp. Når søvn, koncentration eller samvær med andre føles anderledes end før, kan der være flere forklaringer. En faglig vurdering skal give plads til den usikkerhed frem for at lægge sig fast på én forklaring fra begyndelsen.
Tidlig udredning tager udgangspunkt i forandringer
Det første spørgsmål er sjældent, hvilken diagnose der passer. Det er snarere, hvad der konkret er blevet anderledes. Måske bruger du pludselig hele aftenen på opgaver, som før tog en time. Måske aflyser du aftaler, fordi samtaler virker uoverskuelige. Eller du møder stadig på arbejde, men har ikke længere overskud til indkøb, madlavning og beskeder bagefter. Sådanne detaljer fortæller mere end den brede formulering, at du har det dårligt.
Tidlig betyder heller ikke nødvendigvis efter få dage. En enkelt dårlig nat eller en presset uge er ikke i sig selv grund til en psykiatrisk udredning. Varighed, belastning og ændringer i din evne til at klare hverdagen indgår i vurderingen. Ved tydelig eller vedvarende mistrivsel behøver du dog ikke vente på, at arbejde, uddannelse eller relationer bryder sammen, før du kontakter din læge. Hvis du læser om psykisk mistrivsel på nettet, bør omtale på onsdagsavisen.dk
eller i andre medier ikke erstatte en individuel faglig vurdering.
Der er en væsentlig forskel på at kunne noget og at kunne det uden usædvanligt store anstrengelser. At du afleverer dine opgaver til tiden, siger ikke nødvendigvis noget om, hvor meget det kræver. Fortæl derfor også om forberedelsen, pauserne og det, du må fravælge. Hvis hele søndagen går med at samle dig til mandag, er det relevant at nævne.
Ved den første kontakt skal situationen og behovet for yderligere undersøgelser vurderes. Samtalen behøver ikke ende med en henvisning eller en diagnose. I kan også aftale en opfølgende samtale, hvor I gennemgår udviklingen og eventuelle nye oplysninger. Spørg gerne, hvad lægen vil holde øje med, og hvornår I skal tale sammen igen.
Konkrete noter til en samtale om psykisk mistrivsel
Når du sidder over for lægen, kan de seneste dages oplevelser komme til at fylde mere end resten af forløbet. En kort tidslinje kan give samtalen et mere præcist udgangspunkt. Skriv eksempelvis, hvornår søvnen ændrede sig, hvornår du begyndte at trække dig fra andre, og om der skete noget særligt omkring samme tidspunkt. Notér også perioder, hvor hverdagen fungerede bedre eller anderledes. Noterne er beskrivelser, ikke beviser for en bestemt lidelse.
Hold dem enkle. Et par linjer om søvn, daglige opgaver og konkrete situationer kan være mere overskuelige at tale ud fra end lange dagbogsoptegnelser. Skriv eksempelvis, at du læste den samme mail flere gange uden at kunne formulere et svar, frem for kun at skrive koncentrationsbesvær. Begge oplysninger kan bruges, men eksemplet viser, hvordan vanskeligheden kom til udtryk.
Et tænkt søvnnotat kan vise forskellen mellem et indtryk og en opgørelse. Hvis du i fem nætter har sovet cirka seks timer og i to nætter cirka otte timer, bliver det 46 timer på en uge. Fordelt på syv nætter er det cirka 6,6 timer pr. nat. Tallet siger ikke i sig selv noget om en diagnose eller dit individuelle søvnbehov. Det giver blot et konkret udgangspunkt for spørgsmål om opvågninger, døgnrytme og træthed i dagtimerne. Beskriv også gerne, om søvnen føles anderledes end normalt.
Du behøver ikke registrere alt eller købe udstyr. Hvis notaterne bliver en belastning, kan du nøjes med tre situationer, du gerne vil fortælle om. Medbring også gerne en liste over medicin og kosttilskud samt oplysninger om alkohol eller andre rusmidler. Det er oplysninger, der indgår i vurderingen, ikke en prøve, du kan bestå eller dumpe.
En grundig vurdering holder flere forklaringer åbne
Psykisk mistrivsel kan ikke altid forstås ud fra et enkelt symptom. Søvnproblemer, uro og manglende koncentration kan optræde i forskellige sammenhænge. Derfor kan en faglig samtale omfatte både din aktuelle situation, tidligere perioder, dit fysiske helbred og den medicin, du tager. Nogle spørgsmål kan virke langt fra det, du kom for at tale om. Bed om at få forklaret sammenhængen, hvis du er i tvivl om deres relevans.
En omhyggelig udredning skelner også mellem noget, der er kommet til for nylig, og et mønster, der har været til stede længe. Har planlægning altid krævet mange systemer og påmindelser, eller er det nyt? Har socialt samvær tidligere været ubesværet, eller har du længe haft brug for omfattende forberedelse? Den tidsmæssige forskel er relevant, også når vanskelighederne umiddelbart ligner hinanden.
Oplysninger fra en pårørende kan efter aftale indgå som et supplement. En partner kan måske beskrive ændringer i din døgnrytme, mens en forælder husker forhold fra barndommen. Deres perspektiv er ikke automatisk mere korrekt end dit. Uenighed kan give anledning til uddybende spørgsmål, især hvis du fungerer forskelligt hjemme, på arbejde og blandt venner.
Fortæl gerne, hvis du selv har en mistanke om en bestemt diagnose, men beskriv også det, der ikke passer ind i den forklaring. Tidlig udredning bør ikke være en hurtig bekræftelse af det første bud. Der skal være plads til tvivl, supplerende oplysninger og eventuelt en anden vurdering senere. Spørg, hvilke forklaringer fagpersonen overvejer, og hvad der endnu mangler at blive belyst. Det skal fremgå tydeligt, hvis vurderingen er foreløbig.
Klare aftaler mellem den første samtale og næste skridt
Vejen videre afhænger af den konkrete vurdering. Din egen læge kan være første kontakt og tage stilling til, om der er behov for yderligere undersøgelser, opfølgning eller henvisning. En henvisning er ikke det samme som en endelig diagnose, og en første samtale er ikke nødvendigvis en fuld udredning. Få derfor afklaret, hvad aftalen omfatter, så du og fagpersonen har samme forventninger til forløbet.
Spørg konkret til næste kontakt. Skal du selv bestille en tid, bliver du indkaldt, eller afventer lægen et svar? Hvis der er ventetid, kan du spørge, hvem du skal kontakte ved ændringer i din tilstand. En aftale om at se tiden an bør have en tydelig ramme. Hvad skal du være opmærksom på, og hvornår skal situationen vurderes igen?
Der kan også være praktiske forhold, som skal håndteres, før udredningen er afsluttet. Hvis du gentagne gange ikke kan møde på arbejde eller følge undervisningen, så beskriv det ved konsultationen. Spørg, hvilke muligheder der er for at drøfte midlertidige hensyn, og om der er behov for dokumentation. Du behøver ikke selv have fundet den rette løsning på forhånd. Start med at fortælle, hvilke opgaver eller situationer du har svært ved at håndtere, og hvad du allerede har forsøgt.
Hvis du får tanker om at skade dig selv eller ikke føler dig i stand til at holde dig selv sikker, skal du ikke vente på en planlagt tid til udredning. Kontakt læge, lægevagt eller en psykiatrisk akutmodtagelse. Ved umiddelbar fare skal du ringe 112. Fortæl direkte, hvad der sker, om du er alene, og hvor du befinder dig, så den, du taler med, kan vurdere situationen.