Ubådskrig i Kattegat
Nyhed

Ubådskrig i Kattegat

I foråret 1940 udspandt der sig en indædt kamp om søforbindelsen mellem Tyskland og Norge i dansk farvand. Det var en kamp, der fra britisk side involverede knap 20 ubåde, og som kostede Tyskland omkring 20 sænkede skibe og 1000 døde soldater og søfolk.

I Ubådskrig i Kattegat følges den britiske ubåd H.M.S. Seals skæbne på et togt, hvor den havarerer på en tysk minespærring ud for Skagen og siden erobres ud for den svenske kyst i et forgæves forsøg på at undslippe sine forfølgere.

Forfatteren Jens Andersen fra Bunkermuseum Hanstholm fortæller levende og indsigtsfuldt om tyskernes erobring af den britiske ubåd HMS Seal den 5. maj 1940 ud for Göteborg. Episoden har en dansk forbindelse, fordi ubåden blev bugseret til Frederikshavn, hvor den lå et par dage, inden tyskerne fragtede deres krigsbytte til Tyskland. Selvom det var dramatiske hændelser, som fandt sted i farvandene lige uden for de danske kyster, er der i dag kun få danskere, som kender til historien, og den har kun i begrænset omfang været omtalt i dansk litteratur.

Forfatteren har i de sidste år arbejdet med historien om ubådskrigen i Kattegat og Skagerrak i 1940, herunder bl.a. HMS Seal’s skæbne. I den forbindelse har han besøgt både britiske, tyske og svenske arkiver og fundet mange kilder til historien, som aldrig tidligere har været brugt, så hele forløbet kan beskrives langt mere detaljeret end tidligere.

Bogen er rigt illustreret, idet nazisterne bragte den engelske ubåd hjem under stor ståhej. Erobringen af ubåden blev beskrevet i et utal af illustrerede artikler i tyske magasiner og blade. Forfatteren har fundet mange af disse fotos og illustrationer frem, så bogen står frem som en visuel og flot historisk fortælling.
  • Antal sider228
  • Højde266 mm
  • Bredde203 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt954 g
  • FormatHardback
  • Bestillingsnr401184
  • GenreHistorie
Klubpris199,95 kr.

Produkter i samme kategori