Silkevejene

Silkevejene

Du bor i en del af verden, der indtil for ganske nylig var komplet irrelevant for de store begivenheders gang. Nordeuropa lå i verdens periferi, og den rige, bølgende region, der ligger mellem øst og vest og forbinder Europa med Stillehavet var i årtusinder den akse, hele kloden drejede om. Og det begynder den nu på igen.

I Silkevejene tager Oxfordhistorikeren Peter Frankopan en herkulisk opgave på sig. I et usigelig rigt og kulørt opgør med vores klassiske eurocentrisme genskriver han hele verdenshistorien ud fra de enorme netværk, der i årtusinder har bundet verden sammen fra Kina til Rom, fra Novgorod til Bagdad, fra Lissabon over Afrika til Indien – og fra Amerika til Iran.

Silkevejene er de massive handelsårer, der har bragt ufattelige rigdomme i silke, krydderier, pels og senere olie og sølv fra imperium til imperium. Det er den sorte død, der galopperer ad vejene gennem Europa, Mellemøsten og Den Arabiske Halvø. Og så er det religionernes og kulturernes levende netværk. Kristendommen, der rækker dybt ind i Asien, buddhismen, der rækker den anden vej, og islam i både fred og krig.

Det er vikingerne, der opbygger en milliardforretning på menneskehandel langs floden Volga og grundlægger det barske rige, der skal blive til Rusland. Det er verdens første globale finanskrise i 1420, hvor verden løber tør for penge lige fra Korea til Japan, fra Indien til Osmannerriget og fra Nordafrika til Europa. Og det er sølvet fra den nye verden, der udvindes i Andesbjergene og skaber eksplosiv vækst i Indien og Kina.

Verden var allerede globaliseret for 2.000 år siden, og regionen omkring dens handelsveje er barselsleje for de store kulturer, der former vores verden i dag – og her på tærsklen til det 21. århundrede ser vi nye udvekslingslinjer tegne sig og ekkoe de gamle, mens Indien og Kina svulmer.

Silkevejene var verdens centralnervesystem. Det er de fortsat. Vi kan hverken forstå historiens gang eller fremtidens horisont uden dem.

Silkevejene transporterede:
  • Det sorte peber
  • Kardemommen
  • Silken
  • Porcelænet
  • Slaverne
  • Sukkeret
  • Pesten
  • Guldet
  • Religionerne
  • Opdagelsesrejsende
  • De handlende
  • Sølvet
  • Olien
  • og alt det andet
  • Antal sider720
  • Højde238 mm
  • Bredde170 mm
  • Dybde48 mm
  • Vægt1102 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr303321
Klubpris299,95 kr.

Forfatter

Peter Frankopan

Peter Frankopan (f. 1971) er en af Englands førende historikere og forfatter til den internationale bestseller Silkevejene: En ny verdenshistorie.

Han er professor i global historie og leder af Center for byzantinske studier ved Oxford University.

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter