Barn af besættelsen
Spotpris

Barn af besættelsen

Vi har hørt meget om frihedskæmperne, stikkerne, politikerne, sortbørshandlerne, jøderne og de såkaldte tyskerpiger. Men hvordan var det egentlig at være barn i Danmark under Besættelsen – i forskellige familier, forskellige miljøer og forskellige dele af landet? Det har journalist Michael Müller talt med en lang række kendte danskere om. I Barn af besættelsen fortæller de om deres personlige oplevelser og tegner til sammen et rigt og nuanceret billede af en dramatisk periode i danmarkshistorien.

Det er rørende, sjove, sørgelige og livsbekræftende historier. Om at sidde i beskyttelsesrummet med sine dukker og forsøge at afkode de voksnes tavse ansigter, om at drille de tyske soldater på gaderne, og om rastløse fædre, der kastede sig ind i modstandskampen og forsvandt under jorden. Om at spise måge i karry og blive konfirmeret i fiskeskindsko og et lagen syet om til frakke. Om de lange aftener bag mørklægningsgardinerne med aftenbøn, engelsk radio, rationeringsmærker og H.C. Andersen-eventyr. Og om at flygte over Øresund gemt i en mørk fiskekutter sammen med sine små søskende.

Samtidig er det fortællingen om 28 børn af besættelsen, som alle kom til at sætte sit præg på Danmark – uanset om de voksede op i fattige arbejderboliger eller i højborgerlige hjem.

Med bidrag af blandt andre Dronning Margrethe, Johannes Møllehave, Ghita Nørby, Uffe Ellemann-Jensen, Jørn Hjorting, Bent Melchior, Malene Schwartz, Ritt Bjerregaard m.fl.
  • Antal sider304
  • Højde248 mm
  • Bredde180 mm
  • Dybde34 mm
  • Vægt902 g
  • FormatIndbundet
  • Bestillingsnr400050
Spotpris69,95 kr.Klubpris 249,95 kr.

Om forfatteren

Michael Müller

Michael Müller, født 1985, er uddannet journalist i 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Arbejder som forfatter og journalist og har i flere år skrevet for bl.a. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad med fokus på kultur, historie og portrætinterviews. Derudover har han tilrettelagt og produceret en række radio- og dokumentarudsendelser for Danmarks Radio P1, hvor han også har arbejdet som kulturreporter.

Michael Müller er forfatter til bøgerne Kongehuset under Besættelsen - i mørke og håb (2020), Barn af Den Kolde Krig – kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig Møller fortæller (2019), Barn af Besættelsen – kendte danskere fra dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller (2018), Børge Mogensen – møbler med holdning (2015) og Danskerne på Titanic – skibskatastrofens skæbner (2011).

Foto: Hans Skaarup, 2020

Produkter i samme kategori

Bøger af samme forfatter