Anders Lassens krig
Månedens bog

Anders Lassens krig

Historiker og forfatter Thomas Harder fortæller den fantastiske historie om Danmarks mest berømte krigshelt og patriot under 2. Verdenskrig, Anders Lassen, der blev hædret med Storbritanniens fornemste tapperhedsdekoration.

Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit. I krigen fandt den rastløse Anders et formål med sit liv og en anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske.

Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service – forløbere for vore dages specialstyrker – deltog Anders Lassen i dristige operationer mod tyske og italienske styrker i Vestafrika, langs den franske kanalkyst, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. Anders Lassen modtog Military Cross hele tre gange, og efter sin død blev han hædret med Victoriakorset, Storbritanniens fornemmeste tapperhedsdekoration. Dette er hans eventyrlige historie.
  • Antal sider634
  • Højde237 mm
  • Bredde162 mm
  • Dybde53 mm
  • Vægt1224 g
  • Bestillingsnr401508
  • GenreBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa
Pris frem til 19. april219,95 kr.Klubpris 229,95 kr.

Tidligere månedsbøger

Mette Bentholm

Hvad er månedens bog?

Månedens bog er en nyhed, der nøje udvælges af vores redaktør.

Afbestilling
Afhængig af dit medlemskab skal du enten selv bestille Månedens bog eller huske at afbestille bogen, hvis du ikke ønsker den tilsendt. Afbestillingsfristen står ved præsentationen af bogen i medlemsbladet og her på hjemmesiden. Husk at logge ind øverst på siden. 

Prisgaranti på Månedens bog
Vi er overbevist om, at du ikke finder Månedens bog billigere andre steder. Derfor har vi prisgaranti på bogen. Det betyder, at hvis du ser den aktuelle bog til en lavere pris i den periode, hvor den er Månedens bog, får du prisforskellen sat ind på din klubkonto. Så kan du bruge beløbet på dit næste bogkøb.

Se Månedens bog i vores andre bogklubber

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori

Forfatter

Thomas Harder

Thomas Harder (f. 1959) er cand.mag. i italiensk og historie og adjungeret professor ved Copenhagen Business School. Thomas Harder er oversætter, foredragsholder, konferencetolk og skribent ved Weekendavisen samt forfatter til en snes bøger om Italien. Han har bl.a. skrevet Italienske steder, 1998; Mad & mennesker fra Alperne til Sicilien, 2004; Paolo il Danese (biografi om den danske benediktinermunk og katolske præst Arndt Lauritzen, der kæmpede som partisan i Italien under Anden Verdenskrig); Italien fra Mazzini til Berlusconi, 2006; sammen med Andreas Harder: Brdr. Harders italienske køkken, 3. udg. 2006; sammen med Hans Scheving bl.a. Rom, 2000, og Glimt af Rom, 2009. I 2009 udgav Thomas Harder desuden den romantiske guide Rom, Amore mio og rejsebogen Fra Brenner til Trento. En rejse i Sydtyrol.

Med en italiensk mor og dansk far er Thomas Harder vokset op med et ben i hver lejr. I 1989 begyndte han at skrive om Italien og har lige siden bestræbt sig på at skære de eksotiske klicheer væk og vise italienerne som et folk af "normale" europæere, der passer deres hverdag, ønsker sig almindelige ting af livet og reagerer rationelt på deres omverden.

Thomas Harder har modtaget danske og udenlandske priser, bl.a. Dansk Oversætterforbunds ærespris 1989; (s.m. Andreas Harder) Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom (1994); Einar Hansens Forskningsfonds Kulturpris (1998) og Det Danske Akademis Oversætterpris (2006).