Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman FORBRYDELSE OG STRAF for en kriminalroman.

Men hvis man googler romanen får man blandt de mange hits, der dukker frem, også eksempelvis krimi- og spændingssiden fra en af de store internetboghandlere. Den har netop valgt at bringe omtalen af romanen der, fordi den på mange planer også er en stor kriminalroman, der kredser om skyld og straf, samvittighed og mangel på samme. Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers.

For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by, der næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge lever Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen.

I hele sit forfatterskab syntes Dostojevskij konstant at føre en diskussion med sig selv og læserne om livets store spørgsmål. Om skæbne og viljeshandlinger, om skyld og straf og om lidelse og fattigdom. Nogen kalder ham derfor for en kristen forfatter, men så er det i hvert fald en konstant tvivlende af slagsen. Men det er rigtigt, at også i FORBRYDELSE OG STRAF spiller den kristne nåde sammen med filosofiske overvejelser og en stærk drift mod soning som sjælsfrelse en stor rolle.

Dostojevskijs martrede persongalleri, der konstant synes at balancere på afgrundens rand, har været med til, at nye generationer hele tiden genopdager den store russer, fordi hans temaer er evigtgyldige, selv om han er en fortæller af den gamle russiske skole, der maler med den brede naturalistiske pensel. Måske netop derfor finder han hele tiden nye læsere. Man får sandelig noget at vide, mens man både er underholdt og optaget af livets mysterier, som de udfoldes ud fra mordets mysterium.

Dostojevskij fik blandt andet stor betydning for de franske eksistentialister, som kunne bruge både ham og vor egen Søren Kierkegaard. Menneskets tvivl og mordets intellektuelle anatomi har altid været uopslidelige temaer i litteraturen. Han var også en forfatter, der med sine sociale holdninger var agtet, da Rusland var en del af det kommunistiske Sovjetunionen.

Hovedpersonen Rodion Raskolnikov er en tvivlende karakter i konstant dialog med sig selv. Raskolnikov begår en grusom forbrydelse, da han myrder en styg pantelånerske og hendes søster. Motivet for drabet er dels økonomisk, Raskolnikov er en ludfattig falleret studerende, og dels, at han betragter sig som en art overmenneske, der ikke kan lade sig diktere af almindelige

menneskers moral. Pantelånersken er ikke et menneske, der har ret til at leve, hvis hun står i vejen for en mand som Raskolnikov.

Den anskuelse holder selvfølgelig ikke. Så let spiller livet ikke sine kort, som man kan forvisse sig om i den store roman, der venter læseren i Jan Hansens gennemarbejdede og flotte oversættelse.

Forbrydelse og straf er også en kriminalroman med en gåde, så der er ingen grund til at afsløre, hvordan forløbet er i den lange fortælling, hvor byen Skt. Petersborg er som en film noir-kulisse,

som personerne, især selvfølgelig Raskolnikov, som er romanens helt centrale karakter, konstant bevæger sig rundt i. Personerne i FORBRYDELSE OG STRAF synes hele tiden på vej fra et sted til et andet. Det er en mental hæsblæsende indre rejse såvel som en konstant, fysisk spadseretur ad byens stinkende gader langs de kanaler, der ligger der den dag i dag, så man stadig kan få en fornemmelse af Raskolnikovs konstante krydsen frem og tilbage over floden Neva.

Hans by er ved at kvæles i fattigdom med drukkenskab og vold, tiggeri og prostitution, korruption og skarpe klasseskel. Byen er en kakofoni, der hele tiden kører som en diskant, falsk melodi i Raskolnikovs hoved, og bliver dermed et spejl for hans egen bevidstheds neurotiske tilstand.

Næppe i nogen anden russisk roman føles Skt. Petersborg i den grad til stede med sin usselhed, sine pragtbygninger, sine lejekaserner, sine cafeer, sine kanaler, sin stank og hele sin særegne nordlige stemning, der gør den så væsensforskellig fra for eksempel Moskva.

I Forbrydelse og straf kan man lugte Skt. Petersborg fra første side. Der er mange hundrede sider mellem forbrydelsen og straffen. Det er forløbet mellem gerningen og udfrielsen, der interesserer Dostojevskij mere, end det er opklaringen af forbrydelsen. Det kunne mange moderne kriminalromanforfattere lære en del af. Det er menneskesindets irgange og komplicerede tanke- og reaktionsmønstre, som han udforsker så omhyggeligt, som en naturforsker dissekerer

en blomsts inderste strukturer i et mikroskop.

Skønlitteratur

FILTRER SØGNING

Forfattere

Materialetype

Pris